I Geraa Å, kan du fange Geder, Aborre, Skaller, Havørred, men vigtigst af alt findes en af de flotteste bestande af bækørreder.
Åbningstider for fiskeri er fra 15. Jan. - 16. Nov
Der kan ikke fiskes uden forudgående booking
Fiskeri, samt leje af shelter for en hel dag (kl. 12.00 til kl. 12.00 dagen efter): 200 kr. inkl. 1 person
Ekstra personer: 100 kr. pr. person
Børn under 16 år: 50 kr. pr. barn
Børn under 10 år: gratis
Det er et krav, at du har booket via. Shelter Booking i menuen. Der kan ikke mødes personligt op uden forudgående booking (Senest 24 timer før dit ophold).
Regler
Alt færdsel sker på eget ansvar og du er som gæst selv ansvarlig for eventuelle skader på matriklen ved dit ophold.
Urinering er tilladt, når det sker diskret og med hensyn til omgivelserne. Øvrige toiletbesøg bør som udgangspunkt foregå ved nærmeste rasteplads.
Der må maksimalt hjemtages én havørred pr. dag over mindstemål. Bækørreder bør som udgangspunkt genudsættes af hensyn til bestanden.
Alle, der fisker, skal have gyldigt statsligt fisketegn. Det er den enkelte lystfiskers eget ansvar at sikre, at reglerne overholdes.
Vis respekt for natur, miljø og privatliv under hele opholdet. Medbring alt affald og efterlad området pænt og ryddeligt.
Tyveri eller anden ulovlig adfærd vil blive anmeldt til politiet.
Alkohol og rygning er tilladt, når det foregår ansvarligt. Indtagelse eller besiddelse af andre rusmidler medfører øjeblikkelig bortvisning og politianmeldelse.
Åben ild er tilladt ved brug af de opstillede bålsteder og skal altid ske forsvarligt.
Musik – både akustisk og fra elektronisk udstyr – må kun afspilles på et niveau, der ikke er til gene for andre eller forstyrrer naturens ro.